Fra Rinzais optegnelser

Oversættelse af Tim Pallis

Den kinesiske zen mester Linji, japansk Rinzai, levede og virkede i Kina i Tang dynastiet. Man ved ikke, hvornår han blev født, men man ved, at han døde år 866.

Rinzai er grundlægger af den ene af de tre nuværende en skoler i Japan: Rinzai, Sōtō og Obaku.

Denne store zen mesters fyndige ord blev nedskrevet af hans elever i nogle optegnelser, som hedder Linji Lu eller Rinzai Roku.

Jeg har oversat enkelte korte stykker fra engelsk af de ord, som selv i dag er så levende og rammende:

Provins Guvernør Wang og hans embedsmænd bad mesteren sætte sig i den høje stol i dharma hallen og sige et par ord. Mesteren satte sig i den høje stol og sagde:

I dag vil denne bjergmunk ikke nægte jer ønsket om, at han skal sige noget. Men hvis jeg virkelig skulle vise jer, hvad buddhismen er ifølge de gamle zen mestre, kunne jeg faktisk slet ikke sige noget, og der ville ikke være noget fodfæste for jer at finde.

Men siden jeg er blevet så vel modtaget her i dag, vil jeg ikke skjule det væsentlige i zen skolen for jer. Nuvel! Er der en dygtig kriger til stede, som vil stille sig op i kamplinien og udfolde flaget. Lad ham vise hvad han duer til foran jer alle sammen.

En munk spurgte: Hvad er buddhismens egentlige væsen?

Mesteren råbte: KAAH!

Munken bukkede og mesteren sagde: Som modstander i en argumentation er denne unge mand ganske god.

En anden spurgte: Hvorfra kommer den sang du synger? Hvorfra kommer

din stil?

Mesteren sagde: Da jeg var hos min mester Huangbo (d. 850), spurgte jeg ham tre gange, og tre gange slog han mig.

Munken tøvede.

Mesteren råbte: KAAH!, slog ham og sagde: Du kan ikke banke et søm ind i det tomme rum.

En lærd akademiker spurgte: Buddhismens tre hovedstrømninger og tolv inddelinger af læren forklarer buddhanaturen ikke?

Denne plet ukrudt er aldrig blevet luget, svarede mesteren.

Men Buddha kunne da ikke finde på at narre os? spurgte den lærde.

Hvor er Buddha? spurgte Rinzai.

Akademikeren tav.

Du troede nok du kunne få ram på mig i guvernørens nærværelse, sagde mesteren, ud med dig! Du hindrer andre i at stille spørgsmål.

Mesteren fortsatte: Det er for den "store sags" skyld, at vi er forsamlede her i dag. Er der andre, som har spørgsmål? Sig frem nu!

I det øjeblik du åbner munden, har du allerede fjernet dig fra sagen. Hvorfor det?

Ved I ikke hvad Buddha sagde: Sandheden er ikke i ordene, den er hverken begrænset eller betinget af noget. Da I ikke har tillid til dette, mundhugges vi her i dag.

Jeg er bange for, at jeg har sinket Guvernøren og hans embedsmænd og derved fordunklet buddhanaturen. Jeg må nok hellere trække mig tilbage.

KAAH!, råbte mesteren og sagde: I som mangler tillid, vil aldrig få fred. Nu har I har stået længe nok - pas godt på jer selv.

En dag tog Rinzai til provinshovedstaden. Guvernør Wang bad mesteren indtage det høje sæde i dharma hallen.

Derefter rejste Mayü sig og spurgte: Medfølelsens gudinde Kannon har tusind hænder og tusind øjne. Hvilket øje er det sande øje?

Mesteren sagde: Medfølelsens gudinde Kannon har tusind hænder og tusind øjne. Hvilket er det sande øje? Sig det nu! Sig det nu!

Mayü trak derpå mesteren ned fra den høje stol og satte sig selv på den.

Mesteren gik tæt hen til ham og sagde: Hvordan har du det?

Mayü tøvede.

Mesteren trak da Mayü ned fra stolen og satte sig igen på den. Mayü gik ud. Mesteren steg ned.

Mesteren indtog det høje sæde i dharma hallen og sagde: Inde i din røde kødklump er der et sandt menneske uden status, som hele tiden går ind og ud af ansigtet på dig. I som endnu ikke har fundet ham, hold udkig!

En munk rejste sig og spurgte: Hvad er det sande menneske uden status?

Mesteren steg ned fra sit høje sæde, greb fat i munken og råbte: Sig det! Sig det!

Munken skælvede.

Idet han stødte ham fra sig, sagde mesteren: Det sande mennesket uden status, sikken en lorte pind! Derpå gik han tilbage til sin bolig.

Mesteren tog plads på det høje sæde. En munk kom frem og bukkede. Mesteren råbte af ham.

Ærværdige lærer, sagde munken, vil De ikke nok lade være med at pippe af mig.

Sig mig hvor jeg er faldet i? sagde mesteren.

Munken råbte: KAAH!

En anden munk spurgte: Hvad er det essentielle i buddhismen?

Mesteren råbte: KAAH!

Munken bukkede.

Mesteren sagde: Sig mig om det var et godt råb eller ej?

Munken sagde: Røveren bag busken er fuldstændig slået.

Hvad var da min fejl, spurgte mesteren.

Det kan ikke tilgives to gange, svarede munken.

Mesteren råbte: KAAH!

Samme dag mødte de to hovedmunke for de to meditations haller hinanden, og på samme tid råbte de KAAH!.

Samme aften spurgte en munk mesteren: Hvem var gæst og hvem var vært?

Man kunne klart skelne gæst fra vært, sagde mesteren.

Til alle de forsamlede sagde han nu: Hvis I ønsker at forstå mit udtryk "gæst og vært", må I spørge hovedmunkene for de to haller. Derpå steg han ned.

Mesteren satte sig i den høje stol i hallen. En munk spurgte: Hvad er det essentielle i buddhismen?

Mesteren hævede sin flue visk.

Munken råbte: KAAH! Mesteren slog ham.

Igen spurgte en munk: Hvad er buddhismens inderste væsen?

Mesteren hævede atter sin fluedusk.

Munken råbte: KAAH! Mesteren råbte også KAAH!. Munken skælvede. Mesteren slog ham.

Så sagde mesteren: Den, der lever for sandheden, viger ikke tilbage fra at miste liv og legeme.

Jeg var tyve år hos mester Huangbo. Tre gange spurgte jeg ham om det essentielle i buddhismen, og tre gange slog han mig af ren og skær hjælpsomhed.

Det var som at blive kærtegnet af en duftende blomsterkvist. Nu kunne jeg godt tænke mig at smage stokken igen. Hvem kan gøre det?

En munk trådte frem: Det kan jeg!

Mesteren tog sin stok og gav den til ham. Munken tøvede med at tage den. Så slog mesteren ham.

Mesteren satte sig i den høje stol i hallen. En munk spurgte: Hvad med sværdets æg?

Farligt! Farligt! råbte mesteren.

Munken tøvede. Mesteren slog ham.

En eller anden spurgte: Dengang lægbroder Shihshih trådte møllen for at male kornet, glemte han, at bevæge foden, hvor var han da?

Druknet i dybt forår! svarede Mesteren.

Derpå fortsatte han: Jeg svigter ikke den, der kommer til mig, hvem det så end er. Jeg ved lige netop, hvor han kommer fra.

Hvis han kommer gående på en bestemt måde, er det som om, han har mistet sig selv. Hvis han ikke kommer gående på en bestemt måde, er det som om, han har bundet sig selv uden reb.

Spekulér ikke på må og få. En forståelse og ingen forståelse er begge misforståelser. Det siger jeg lige ud.

Folk kan grine af mig så meget de vil. Nu har I stået længe nok, pas godt på jer selv.

Fra den høje stol i hallen sagde mesteren: En mand på en ensom bjergtop har ingen vej at gå. En mand på en travl tværvej kan hverken gå frem eller tilbage.

Mesteren indtog det høje sæde i hallen og sagde: Den ene har været på vej i al evighed, men er alligevel aldrig gået hjemmefra. Den anden er gået hjemmefra, men er alligevel ikke på vej. Hvem af dem er værdig til at blive belønnet af guder og mennesker? Derpå steg han ned.

Mesteren satte sig i det høje sæde, og en munk spurgte: Hvad er det første udsagn?

Mesteren sagde: Når de tre essentielle aspekters segl løftes, ser man klart det cinober røde aftryk. Uden mindste tøven kan vært og gæst igen skelnes.

Hvad med det andet udsagn?

Mesteren sagde: Hvordan kunne Manjusri tillade Wu-chos udspørgen? Hvorfor modarbejder det formålstjenlige den livs aktivitet, som afskærer

forestillingernes strøm?

Hvad er det tredie udsagn?

Mesteren sagde: Læg mærke til marionetdukkernes optræden på scenen. Alle deres hop og spring afhænger af manden bag.

Endvidere sagde mesteren: Hvert udsagn må omfatte alle tre mysterier, og hvert mysterium må omfatte de tre essentielle aspekter. Hvorledes

skal det forstås?

Ved aften sammenkomsten sagde mesteren til de forsamlede: Nogle gange fjerner jeg personen, men ikke miljøet. Somme tider fjerner jeg miljøet, men ikke personen. Undertiden fjerner jeg både personen og miljøet og til tider fjerner jeg hverken personen eller miljøet.

En munk spurgte: Hvordan fjerner De personen, men ikke miljøet?

Mesteren sagde: Det varme solskin dækker jorden med sin brokade. Et barns hår er langt og fint som silketråde.

Munken spurgte: Hvordan fjerner De miljøet, men ikke personen?"

Mesteren sagde: Kejserens magt udstrækker sig overalt. Generalen ved fronten har sluttet våbenhvile.

Munken spurgte: Hvordan fjerner De både personen og miljøet?

Mesteren sagde: Provinserne Ping og Fen er helt afskåret fra centralmagten, de er isoleret fra alt og alle.

Munken spurgte: Hvordan er det, når De hverken fjerner personen eller miljøet?

Mesteren sagde: Når kejseren stiger op på sin trone i juvel paladset, bryder bønderne på markerne ud i sang.

Så sagde mesteren: Hvis du vil lære Buddhas sandhed at kende, skal du søge den rigtige erkendelse.

Når denne erkendelse er opnået, kan fødsel og død ikke røre dig, og du kan frit komme og gå. Du behøver ikke længere søge noget, for det vil komme helt af sig selv.

Mine forgængere i gamle dage havde hver deres måde at træne eleverne på. Jeg derimod vil blot pointere, at du ikke skal lade dig føre bag lyset af andre. Hvis du vil noget, så gør det! Tøv ikke!

I dag kan de studerende ikke komme nogen vegne. Hvad fejler I?

Det der er i vejen er, at I ikke har tillid til jer selv. Hvis du ikke har tillid til dig selv, vil du blive ved med at kvaje dig, og forvirret som du er, vil du blive manipuleret af alle mulige forhold og aldrig være dig selv.

Alt, hvad der skal til, er at stoppe tankernes jagt efter noget. Du vil da leve ligesom Buddha og de gamle mestre.

Vil du vide hvem Buddha er? Han er ingen anden end dig selv, som står foran mig og lytter til min tale. Fordi du ikke har tillid til dig selv, går du rundt og søger efter nogen eller noget udenfor dig selv.

Selvom du skulle finde noget, vil det kun være tanker og ord. Nok så udmærkede de kan være, så vil de ikke kunne give dig zen mestrenes levende erkendelse. Lad dig ikke narre!

Som jeg ser det, er du ikke forskellig fra Buddha. Hvad savner du egentlig i dine mange daglige gøremål? Dine seks sanser hører aldrig op med at stråle guddommeligt!

Hvis du kan se tilværelsen på denne måde, er du et menneske, som ikke har mere at gøre resten af livet.

Kære munke! Der er ingen fred i denne verden. Det er ligesom et hus i brand. Det er ikke et sted, hvor du skal blive ret længe.

Den morderiske dæmon "forfængeligheden" slår pludselig til uden at tage hensyn til høj eller lav, gammel eller ung.

Hvis du ønsker at være ligesom Buddha og de gamle mestre, så søg ikke i det ydre.

Din bevidstheds "rene" lys i dette øjeblik er Dharmakaya Buddha i dit eget hus.

Din bevidstheds ikke-skelnende lys i dette øjeblik er Sambhogakaya i dit eget hus.

Din bevidstheds ikke-dømmende lys i dette øjeblik er Nirmanakaya i dit eget hus.

Dette treenige legeme er ingen anden end dig selv, som lytter til min tale lige nu for øjnene af mig.

Kære munke! I må lære den at kende, som bruger disse betegnelser. Han er det oprindelige ophav til alle buddhaerne, og hvert sted er hjemme for den, der følger vejen.

Dit fysiske legeme sammensat af naturens elementer kan hverken tale om Buddhas sandhed eller lytte til den. Det kan din milt, mave, lever eller galle heller ikke og slet ikke det tomme rum.

Så hvem er det, der kan tale om Buddhas sandhed og lytte til den? Det er netop dig, som umiskendelig står foran mig uden form og klart og tydeligt kan tale om Buddhas sandhed og lytte til den!

Hvis du kan erkende dette, er du som Buddha og de gamle mestre.

Hvis du aldrig nogensinde lader dig afbryde, vil alt hvad dit øje kontakter være rigtigt. Når følelserne opstår afbrydes indsigten, og når tankerne skifter spaltes virkeligheden.

På den måde sker der en "sjælevandring" i forskellige verdener, og det medfører alle slags lidelser. Som jeg ser det, er der ingen, som ikke dybest set er fuldkomne og frie.

I der følger vejen, bevidstheden er uden form og vidstrakt i alle retninger:

I øjet kaldes den at se.

I øret kaldes den at høre.

I næsen kaldes den at lugte.

I munden kaldes den at tale.

I hænderne kaldes den at tage.

I fødderne kaldes den at gå.

Egentlig talt er det kun ét lys. Opdelt skelner man mellem de fem sanser og tanken.

Fordi sindet i virkeligheden ikke er til, er du fri, hvor som helst du er.

Hvorfor siger jeg alt dette? Det gør jeg, fordi I der følger vejen, ikke kan forhindre jeres sind i at søge overalt, og fordi I bekymrer jer for meget over de gamle mestres skøre påfund.

Det sande menneske er nemlig blot i overensstemmelse med enhver situation, som den er, og drager nytte af sine erfaringer.

Når han accepterer tingene, som de kommer, tager han tøj på. Når han ønsker at gå, går han, når han ønsker at sidde, sidder han.

Han tænker aldrig på at blive en Buddha. Hvorfor det? En gammel mester sagde: Hvis du bevidst søger Buddha, vil Buddha blot bliver et stort symbol på fødsel og død.

Kære munke, tiden er kostbar! Alligevel styrter I frem og tilbage, studerer zen, mediterer, lærer om vejen, lærer navne og sætninger udenad, søger Buddha, søger en gammel mester eller en god lærer og spekulerer over alt muligt.

I der følger vejen, tag ikke fejl! Når alt kommer til alt, har I hver især en fader og en moder. Hvad søger i egentlig? Prøv at vende jeres eget lys indad mod jer selv!

En gammel mester sagde: Yanadatta troede, at han havde mistet sit hoved, men da han stoppede sin afsindige søgen efter det, faldt han endelig til ro.

Kære munke, vær blot ganske almindelige og afhold jer fra alt for fantasifulde forestillinger. Der er mange kronragede munke, som ikke kender forskel på rigtig og forkert. De ser ånder og dæmoner, peger mod øst og peger mod vest, vil have godt vejr eller regn osv.

Det er meget vigtigt, at I kommer til at se tingene klart, og at I kommer til den rigtige erkendelse. Så kan I gå jeres egne veje og møde verden uden at blive narret af okkultisterne.

Der er intet mere prisværdigt end den, der ikke længere søger noget. Lad være med at stræbe efter noget, vær bare jer selv og helt almindelige. Men I farer fra den ene til den anden for at søge hjælp, den er hel gal!

Du tænker kun på at finde Buddha, men Buddha er kun et navn. Ved du ikke hvad det er, du prøver på at finde? Alle de gamle mestre i alle kulturer har kun søgt sandheden.

I der følger vejen i dag, skal kun søge sandheden. Find sandheden og få en ende på denne søgen! Indtil da må du blive ved med at forvandle dig til den ene eller den anden af de seks eksistentielle tilstande.

Hvad er sandheden? Sandheden er bevidsthedens væsen. Bevidsthedens væsen er uden form. Den spreder sig i alle retninger og viser sin aktivitet lige for øjnene af dig.

Da mennesker ikke har den nødvendige tro på den, tager de til takke med navne og ord, og prøver at forstå Buddhas sandhed gennem de skrevne ord. Himlen og jorden er langt fra hinanden.

Når en gammel bjergmunk som jeg taler om sandheden, hvilken sandhed taler jeg da om?

Jeg taler om den grundlæggende bevidsthed. Den gennemtrænger alt. Den er i det verdslige og i det hellige, i det rene og forurenede, i det fine og grove.

Men det vigtige er, at du ikke sætter etiketter på, som for eksempel fin eller grov eller verdslig og hellig.

Tro ikke at du ved at benævne noget også kender det. Det fine og grove, det verdslige og hellige kan ikke erkendes af mennesket kun gennem navne. Erkend det og brug det, men sæt ikke etiketter på. Dette kaldes det "mystiske princip".

Min snak om dharmaen er anderledes end alle andres. Selv om en Manjusri eller en Samantabhadra skulle vise sig for mig og spørge om sandheden, ville jeg hurtigt gennemskue dem.

Når denne gamle munk sidder helt stille, og en eller anden, kommer for at spørge om noget, kan jeg straks bedømme ham.

Hvorfor det? Fordi min måde at se tingene på er anderledes. I det ydre gør jeg ikke forskel på helligt og profant. I det indre klæber jeg ikke til

den ubevægelige basis tilstand. Da jeg ser klart igennem alt, har jeg ingen tvivl.

I der følger vejen, hvad angår Buddha's sandhed er det ikke nødvendigt at gøre en indsats. Du skal blot være et ganske almindeligt menneske uden at gøre noget særligt, gå på WC, tage tøj på, spise og sove når du er træt. De dumme ler af mig, men den vise mand forstår.

En gammel mester sagde: At arbejde for materielle ting er idiotisk. Vær blot din egen herre i enhver situation, og der hvor du er, er sandheden.